I det følgende præsenteres de forskellige boligformer i Finland, hvoraf de mest almindelige er ejerboliger, andelslejligheder samt kommunale og private lejemål. For studerende og arbejdstagere findes der desuden særlige studenter- og arbejderboliger oprettet af foreninger og virksomheder. Det er en god idé at undersøge de forskellige muligheder før man flytter til Finland. Særligt i hovedstadsområdet kan det være svært at finde en lejebolig.
Der findes flere forskellige former for boligstøtte i Finland. Støtten gives til borgerne indirekte (f.eks. i form af rentestøtte til bygherrer) eller direkte (boligsikring, rentestøtte til lånere, skattelettelser og støtte til førstegangskøbere). Det er en god idé at sætte sig dybere ind i støtteformerne og deres vilkår før man beslutter sig at søge en bolig.
Ejerboliger
I ejerboligselskaber betaler boligejerne en månedlig boligafgift. Når man køber en bolig, skal man udover boligens pris også afse penge til betaling af overførselsgebyr til staten. I Finland er 18-39 årige førstegangskøbere fritaget for at betale overførselsgebyr, hvis køberen bor i boligen og ikke tidligere har ejet mere end 50 % af en ejerbolig.
Anskaffelse af en bolig eller et hus finansieres oftest ved hjælp af en opsparing og et banklån. For det meste finansieres køb af en ejerbolig med et boliglån. Udgifterne ved et boliglån afhænger både af det almindelige renteniveau, konkurrencen mellem bankerne, afdragsformen, lånetiden og størrelsen af egen opsparing, sikkerhed og egne kundeforhold (bl.a. samlefordele) i banken. I øjeblikket tilbydes der mange forskellige lånemuligheder, og det er en god idé at indhente tilbud hos flere banker.Bygherrerne og bankerne har desuden i fællesskab fået en ny boligmodel på markedet, hvor det på baggrund af en lille grundkapital er muligt at blive boligejer.
Som alternativ til en ejerbolig kan køberen anskaffe en delejerbolig finansieret med statens rentestøttelån, hvor beboeren betaler 20-30 % af salgsprisen ved indflytningen. Ordningen svarer til at bo til leje i de første 5-12 år, hvorefter boligindehaveren indløser den resterende andel af boligen. Herefter bliver boligen en almindelig ejerbolig inden for et boligaktieselskab.
Der skal altid gives information til det finske skattevæsen om fast ejendom eller andelslejlighed i Finland og indkomster heraf. I Finland skal der ikke betales skat, hvis man selv bor i huset, men hvis man udlejer boligen eller ejendommen, bliver lejeindtægterne beskattet med 28 %. Mere information fra skattevæsenet (Vero).
Ålands særstatus
I henhold til Ålands selvstyrelov foreskrives det i Ålands lov om erhvervelse af grunde (3.1.1975/3 § 2), at ”Personer, som ikke har ålandsk medborgerskab, samt selskaber, andelsforeninger, foreninger, andre selskaber, andre foreninger, institutioner, fonde eller koncerner må ikke uden tilladelse fra landskabsregeringen anskaffe ejendom eller indgå lejeaftale eller på grundlag af andre aftaler administrere fast ejendom i landskabet."
Hvis man ikke kommer fra Åland skal man altså ansøge om tilladelse fra landskabsstyrelsen før man kan købe en bolig eller en grund.
Andelslejligheder
Andelslejligheder er alternativer til ejerlejligheder og lejeboliger. Man betaler en andelsafgift for lejligheden, som svarer til 15 procent af lejlighedens pris. Desuden betaler man en månedlig brugsafgift. Beboeren kan forvalte sin andelslejlighed på samme måde som en ejerbolig, men en andelslejlighed kan aldrig fuldstændig overgå til boligindehaverens private ejendom. Når boligindehaveren flytter ud af lejligheden får han eller hun andelsafgiften retur korrigeret efter et indeks. For at søge om en andelslejlighed skal man kontakte kommunens boligadministration samt ejeren af den ejendom, man vil ansøge om en andelslejlighed i. En liste over de finske kommuner findes her: (Suomi.fi-palvelusta).
At bo til leje
I Finland er der mulighed for at søge kommunale eller private lejeboliger. Desuden findes der såkaldte studenterlejligheder til studerende. Disse præsenteres nærmere i afsnittet "Studier". Udbuddet af lejeboliger og lejens størrelse varierer meget i de forskellige dele af Finland. Hvis man flytter til Finland på grund af sit arbejde, er det en god idé at finde ud af, om arbejdsgiveren kan stille en lejebolig til rådighed.
Lejen er normalt lidt lavere i kommunale lejeboliger end i private lejeboliger. I Finland er der også andre sammenslutninger og bygherrer (de største er VVO, http://www.vvo.fi, og Sato, http://www.sato.fi), som udvælger deres lejere på baggrund af de samme kriterier som gælder for kommunale lejeboliger. Huslejen her kan også være lidt lavere end lejlighedernes markedspriser. Man søger om en lejebolig hos ejeren og lejlighederne tildeles almindeligvis på baggrund af den enkeltes konkrete boligsituation samt indkomst og opsparing. Private lejeboliger annonceres i aviserne og på internettet. Boligsøgende kan også indrykke deres egen annonce eller benytte sig af formidlingstjenester for lejeboliger.
Boligstøttetyper
Der findes flere forskellige former for boligstøtte i Finland. Støtten gives indirekte (for eksempel i form af rentestøtte til bygherrer) eller direkte (boligsikring, rentestøtte på lån, skattelettelser og støtte til førstegangskøbere). I denne del behandler vi kun den mest almindelige form for støtte, boligsikringen. Du kan finde flere oplysninger om andre støtteformer på miljøstyrelsens netsted (http://www.miljo.fi).
Den sociale sikringsmyndighed (FPA) yder boligstøtte til husholdninger med en lav indkomst i leje-, ejer-, andels- eller boligretsboliger. Støtten udbetales efter fire forskellige systemer. Modtagere af den almindelige boligstøtte kan være en børnefamilie, barnløse ægtepar eller samboende samt enlige og bofællesskaber. Beløbsgrænser og indkomstgrænser for bevilling af boligstøtte i 2009 kan findes i lovsamlingen Edilex på http://www.finlex.fi/fi/laki/ajantasa/2008/20080834.
Pensionister kan få boligstøtte gennem pensionisternes boligstøtteordning. Hvis man er studerende afgør boligformen og familieforholdene om man får studiestøtte med boligtillæg eller almindelig boligstøtte. Desuden yder den sociale sikringsmyndighed (FPA) boligstøtte til værnepligtige. Du kan finde yderligere oplysninger om boligstøtte hos FPA (http://www.fpa.fi ).
Sommerboliger
Ud over en permanent bolig er det også muligt at købe en feriebolig eller et sommerhus i Finland. At bygge et nyt sommerhus er ikke altid den bedste eller den eneste løsning. Man kan også få et godt sommerhus ved at istandsætte et gammelt eller ved et leje et.
Køb
Når man køber en grund skal man være opmærksom på jordbundsforholdene samt byggeret og anvendelsesformål, dvs. hvor meget, hvordan og til hvilket formål der må bygges på grunden. Man kan via tingbogsattesten, ejendomsregistret og kort finde ud af om grunden er belastet af indtegninger, om der hører anvendelsesret til fælles land- og vandområder til grunden, hvor stort grundens areal er og hvor grundens grænser går.
Man bør også henvende sig til landinspektøren og finde ud af, om man har brugsret til vejen som fører hen til huset. På private veje må man ikke køre i almindelig bil uden brugsret.
I forbindelse med køb af en grund skal der betales et overførselsgebyr til staten, som udgør 4 % af prisen. I forbindelse med købet modtager køberen også skødet samt formularer til brug ved indhentning af byggetilladelse. Kommunen, som via lokalplanen oplyser, hvilke områder, der er beregnet til ferieboliger, tager beslutning om retten til at bygge.
Leje
Hvis man ønsker at leje grunden, indgås lejeaftalen med skovstyrelsen almindeligvis for 25 år af gangen. I lejeaftalen fastsættes de rettigheder og forpligtelser som lejeren og udlejeren skal efterleve.
Sommerhus som permanent bolig?
Permanent indflytning i et sommerhus kræver en dispensation, hvis der ikke findes en plan for området eller hvis grunden ikke er beregnet til permanent beboelse. Hvis man planlægger at flytte permanent ind i et sommerhus bør man først tage kontakt til kommunens bygningskontrol, som kan oplyse om ansøgningsprocedurer og om eventuelle krav til ændringer af boligen.
Fandt du ikke hvad du søgte?
Sidst opdateret 28.10.2009